Havvand, stormflod og erosion

Den nuværende strategi for kystsikring har sit afsæt i stormen Bodil, der i 2013 skabte store oversvømmelser flere steder langs kysten i kommunen. Året efter blev det politisk vedtaget, at kystsikringen løbende skulle hæves til at kunne modstå en tilsvarende stormflodshændelse, tilpasset havvandsstigningerne. Bodil blev dengang vurderet til at svare til en 200-årshændelse, dvs. en hændelse, der statistisk set forekommer en gang hver 200. år. 

Kystsikringen i Gentofte Kommune er i dag overvejende etableret som hård kystbeskyttelse, såkaldte passive anlæg, i form af kystmure. Størstedelen af kystmurene er beliggende på private grunde, og ansvaret for etablering og vedligeholdelse påhviler som udgangspunkt den enkelte kystgrundejer. Tilsvarende påhviler det kommunen at sørge for beskyttelse af kommunale arealer. 

Tilpasningen af kystsikringsniveauet sker ved løbende forhøjelse af de lavest liggende kystmure efter vejledning fra kommunen. 

I kommunens administrationsgrundlag for kystbeskyttelse kan der ses et overblik over retningslinjer og procedurer i forbindelse med etablering og forhøjelse af kystbeskyttende anlæg.

Se administrationsgrundlag for kystbeskyttelse i Gentofte Kommune

Hastigheden, hvormed havvandet stiger, vil accelerere, og særligt fra midten af århundredet begynder stigningen at tage fart. Oversvømmelseskort viser, at især området øst for Strandvejen vil være udsat, hvis en kraftig stormflodshændelse rammer i fremtiden.

En forundersøgelse af kommunens langsigtede kystbeskyttelsesbehov blev foretaget i 2024 på baggrund af ny viden og prognoser. Undersøgelsen pegede på, at den nuværende sikringsstrategi med løbende forhøjelse af enkeltanlæg suppleret med beredskabsløsninger er sårbar på længere sigt. Anbefalingen var overordnet, at der er behov for en mere helhedsorienteret beskyttelse af kommunens kyst, som tager højde for effekten af klimaforandringerne.  

Derfor blev der i budgettet for 2025-26 afsat midler til at igangsætte arbejdet med en mere detaljeret plan for den fremtidige kystbeskyttelse. Målet er at få skitseret konkrete muligheder for kystsikringsløsninger på delstrækningsniveau, med afsæt i kystens udformning, beskyttelse og anvendelse.

Indsatsen skal ses i sammenhæng med vores nabokommuner, hvor man i både Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommune er i gang med planlægning af langsigtet kystbeskyttelse.

I 2025-26 har rådgivende ingeniørfirma WSP udarbejdet en større kystteknisk undersøgelse samt et katalog over mulige principløsninger for beskyttelse af kommunens kyststrækning. Forslag og anbefalinger herfra vil i 2026-27 indgå i en videre politisk drøftelse og inddragelse af borgere og interessenter.

Læs nærmere om den kysttekniske undersøgelse her

Læs nærmere om løsningskataloget for kystbeskyttelse her

Ved varsel om stormflod aktiveres kommunens beredskabsplan for stormflod og højvande for at beskytte kystens sårbare områder ved brug af mobile løsninger. Fx opsættes der stormflodsmure ved Skovshoved Havn; der udlægges sandsække, og private kystgrundejere, der har åbninger i deres kystbeskyttelse, kontaktes mhp. at lukke af og sikre deres ejendomme.  

Beredskabsplanen bygger på kortlægning af særligt sårbare steder langs kommunens kyst og tilpasses efter, hvor alvorlig situationen er. En tværgående krisestab sørger for, at de nødvendige indsatser bliver sat i gang.

Den mobile stormflodsmur opsættes ved Skovshoved Havn under en beredskabsøvelse i december 2025.

Bølger og strømningsforhold bevirker, at der løbende fjernes sand og andet materiale fra Bellevue og Charlottenlund Strandpark. Især ved Bellevue sker der en erosionspåvirkning af strandarealet. For at opretholde strandstykkerne sandfodrer kommunen derfor årligt områderne. Det foregår ved, at sand pumpes op fra havbunden og ind på de to kyststrækninger.

I takt med at havvandet stiger, og vi i fremtiden kan forvente hyppigere og voldsommere stormfloder, skal vi forberede os på en højere grad af erosionspåvirkning ved strandene og dermed også en øget udgift til sandfodring.