Gå til hoved indhold

Om sitet

Sammen om klimatilpasning’ er kommunens plan for klimatilpasning, præsenteret som et dynamisk site, der samler arbejdet med klimatilpasning i Gentofte Kommune

Om 'Sammen om klimatilpasning'

‘Sammen om klimatilpasning’ er et dynamisk site, der samler og præsenterer arbejdet med klimatilpasning i Gentofte Kommune.

Sitet er opdelt i fire hovedelementer:

  • Vision og strategi – her præsenteres den overordnede vision for klimatilpasning og de strategiske principper, som vi i Gentofte Kommune ønsker at følge, når vi arbejder med klimatilpasning.
  • Klimaudfordringer i Gentofte – her præsenteres udviklingen i de forskellige klimarisici og deres konsekvenser for hhv. nedbør og skybrud, højtstående grundvand, havvand og stormflod, erosion og stigende temperaturer.
  • Indsatser og projekter – her præsenteres de overordnede, vedtagne indsatser for hver klimarisiko – på kort, mellemlangt og langt sigt samt de specifikke projekter og tiltag, der er i gang eller undervejs som led i udmøntning af indsatserne. 
  • Klimatilpasning i hverdagen – her præsenteres ansvarsfordeling mellem særligt kommune, forsyning og borgere. Desuden gives en række vejledninger i, hvad man selv kan gøre for at sikre egne værdier. 

Indholdet på sitet bygger på Gentofte Kommunes tidligere arbejde med klimatilpasning, herunder henvises der til konkrete tiltag i bl.a. kommunens Spildevandsplan 2022-2032, Biodiversitetsstrategi og Klimaplan 2050.  

Et dynamisk site

Klimatilpasningsområdet er et felt i konstant forandring i form af nye prognoser, udvikling af nye værktøjer og justeret lovgivning. Derfor er sitet udformet, så det løbende kan opdateres og suppleres med nye vedtagne planer, projekter, tekniske rapporter mv. Hermed sikrer vi, at sitet afspejler det aktuelle risikobillede og bevarer sin aktualitet og relevans dels som arbejdsredskab for klimatilpasningsindsatsen i kommunen, dels som formidlingsplatform til kommunens borgere. I 2026 fortsætter vi i kommunen bl.a. arbejdet med udpegning af undersøgelsesområder for højtstående grundvand samt med den langsigtede beskyttelse af kommunens kyststrækning.

Vision og strategiske principper for ‘Sammen om klimatilpasning’ er vedtaget af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 4. november 2025.

Kobling til andre planer

Klimatilpasning er et tværgående emne, der berører problemstillinger på tværs af afdelinger og faglige sektorer i kommunen. Klimatilpasningsplanen har derfor kobling til en lang række øvrige kommunale planer. Følgende planer og strategier har dog særlig betydning for planlægningen af klimatilpasningsindsatsen.

Kommuneplan 2025
DK2020-Klimaplan med tilhørende klimahandleplaner
Spildevandsplanen
Grøn Strukturplan
Strategi for et bæredygtigt Gentofte 
Biodiversitetsstrategien
Anbefalinger fra opgaveudvalget New European Bauhaus

Datagrundlag

Klimaudfordringerne i Gentofte er kortlagt på baggrund af nationale data om klimaets karakter og forventede udvikling. En stor del bygger på data fra DMI’s Klimaatlas (version v2024a), suppleret med specifikke lokale kortlægninger udarbejdet for Gentofte Kommune. 

Desuden er der anvendt data og modelberegninger fra HIP (Hydrologisk Informations- og Prognosesystem) til bestemmelse af terrænnære, hydrologiske forhold, herunder fremskrivninger af terrænnært grundvand. Data fra bl.a. Kystplanlægger og Kystatlas er suppleret med en række specifikke droneopmålinger af kommunens kyststrækning for at sikre en præcis kortlægning. Endelige er screeningsværktøjet KAMP, SkadesØkonomi, data fra Scalgo mv. anvendt i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen. 

Kortlægningen i planen tager udgangspunkt i ovenstående datasæt, men er kvalificeret med en højere detaljeringsgrad fra diverse rådgivere.  

Anbefalinger til datagrundlag 

I Gentofte Kommune følger vi de officielle anbefalinger fra Miljøstyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ang. valg af klimascenarier som baggrund for klimatilpasningsarbejdet.

Se vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning

Anbefalingen er overordnet, at det afhænger af den konkrete planlægningshorisont og krav til robusthed, hvilket udledningsscenarie det bør benyttes ved klimatilpasningstiltag. For eksempel anbefales det at anvende høje udledningsscenarier for projekter med lang levetid og kritisk infrastruktur for at sikre tilstrækkelig robusthed mod fremtidige klimaforandringer. I andre tilfælde kan der bygges efter en kortere tidshorisont og på baggrund af et lavere udledningsscenarie, hvis der er mulighed for fleksibel tilpasning over tid. 

Da langt hovedparten af kommunens klimatilpasningsindsatser dels har en lang tidshorisont, dels stiller meget høje krav til robustheden (fx ved kloakering og kystbeskyttelse), er det de høje udledningsscenarier, der er valgt som grundlag for kortlægningen i planen her. For de atmosfæriske forhold er det således RCP8,5, mens det for havvand er scenariet SP3-7.0.

De høje udledningsscenarier har desuden den fordel, at de kan hjælpe os med at forstå det potentielle omfang af klimaforandringerne, og dermed bidrage til at sikre den nødvendige spændvidde i planlægningen – selv hvis det lykkes at nå et lavere udledningsniveau. Klimaforandringerne fortsætter mange hundrede år frem uanset vores indsats i dag, og de høje scenarier kan derfor blot afspejle virkeligheden og udfordringerne i en fjernere fremtid end 2100.