Klimaudfordringer i Gentofte

I Gentofte er vi udfordret af klimaforandringerne på flere fronter. På samme måde som resten af landet skal vi indstille os på højere temperaturer, øgede nedbørsmængder i vinterhalvåret og tørre somre med hedebølger og kraftige skybrud. Men derudover er vi som kystkommune særlig udsat for stormflod. Især er området øst for Strandvejen mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn i risikozonen for oversvømmelse fra havet.

Det terrænnære grundvand er et andet udtalt problem i kommunen. Det står generelt højt og kan på sigt give store udfordringer med vandindtrængning i kældre, vand på terræn og vandmættet jord. 

Oversvømmelser i forbindelse med regn og skybrud udgør aktuelt den største klimarisiko i Gentofte, men hen mod midten af århundredet vokser oversvømmelsesrisikoen forbundet med stigende grundvand og havvandsstand. Erosion er et problem, der primært er knyttet til kysten, og som vil udvikle sig i takt med hyppigere stormfloder. Tørke og hedebølge vil opleves særlig voldsomt i tætbebygget miljø, hvor der vil opstå såkaldt ’varm ø-effekt’, dvs. hvor byen bliver varmere end de omkringliggende områder. 

De forskellige risici er overvejende sæsonbestemte. Fx vil stormflod typisk finde sted i perioden fra oktober til februar, mens skybrud er en udfordring i sommerhalvåret, fra maj til september.

Effekterne af klimaforandringerne kan yderligere forstærkes, hvis flere hændelser forekommer samtidigt eller med kort interval. Tørke og hedebølger kan fx forstærke hinandens varighed, sandsynlighed, hyppighed og intensitet. Og på samme måde kan oversvømmelser blive mere omfattende, hvis flere tilfælde af ekstremregn forekommer med korte mellemrum, eller i kombination med stormfloder, tørke eller højtstående grundvand.

Figuren viser udviklingen i risiko for Gentofte Kommune for de forskellige klimafaktorer (• = lav sårbarhed, ••• = høj sårbarhed). Kilde: Rambøll, 2021

En historisk våd kommune

Gentofte Kommunes landskab er formet af is og smeltevand fra den sidste istid. Det har skabt et varieret terræn med småbakkede områder omkring Jægersborg og nord for Vangede, mens den sydlige og centrale del af kommunen har et mere jævnt bakket landskab. To markante smeltevandsdale gennemskærer området: en bred, dyb tunneldal, der strækker sig fra Klampenborg til Lyngby Sø langs kommunegrænsen i nord, og en mindre nord-syd-gående dal, der blandt andet rummer Gentofte Sø, kommunens største sø. Disse dale har traditionelt fungeret som naturlige afvandingsveje og har indeholdt bassiner med søer, moser og enge, hvilket vidner om tidligere tiders hydrologiske dynamik.

Med urbaniseringen og befolkningstilvæksten er store dele af kommunens naturlige vådområder blevet omdannet eller bebygget. Vandløb er blevet rørlagt, og mange søer og moser er drænet for at skabe plads til bebyggelse og infrastruktur. Gamle kort viser, hvordan kommunen tidligere rummede langt flere vådområder end i dag. Men selvom landskabet er ændret, ligger de oprindelige, fugtige områder stadig skjult under bygningsmassen. Her fungerer tørvelagene i de gamle vådområder som en slags underjordiske svampe, der kan optage og holde på store mængder vand.

Kortet angiver højdekurver og områder med såkaldt ferskvandstørv. Tørven afslører, hvor de oprindelige vådområder har ligget.

Når klimaforandringerne sætter ind med øget nedbør og stigende grundvandsstand, kan der særligt opstå udfordringer i disse tidligere vådområder og i øvrige lavninger i terrænet. Tilsvarende kan der også forventes at opstå udfordringer i de kystnære områder, hvor grundvandet bl.a. kan stå højt pga. de geologiske forhold og som følge af det stigende havvand, der presser grundvandet op. 

Det er vigtigt, at vi integrerer viden om landskabets historie og hydrologi i den kommunale planlægning og klimatilpasningsindsats. På den måde sikrer vi, at der investeres med omtanke og i klimarobuste og langtidsholdbare løsninger. 

Kort over vandløb og vådområder i Gentofte Sogn/Kommune omkring 1800. Kilde: Vand finder vej, 1977.

Klimatiske forskelle lokalt i kommunen

De klimaændringer, vi allerede nu og i fremtiden kommer til at mærke i Gentofte, lægger sig i det store hele op ad resten af landet. På nedbørsområdet placerer vi os overordnet set lidt under landsgennemsnittet, temperaturmæssigt til gengæld lidt over på flere parametre, særligt med hensyn til antallet af varme- og hedebølgedage. Forskellene skyldes, at der generelt er varmere ved kysterne, mens man finder de laveste temperaturer centralt i Jylland. Lokalt kan der være små variationer alt efter, hvor i kommunen man bor. 
Særligt i det brede dalstrøg, der følger kommunegrænsen i nord, kan man opleve lavere temperaturer om vinteren, da kulden lettere samler sig i lavningerne. Samtidig har kommunens relativt lerede jord en høj vandindholdskapacitet, hvilket betyder, at ikke-bebyggede områder oplever mindre temperaturudsving sammenlignet med tætbebyggede områder.

De kystnære områder er vejrmæssigt påvirket af havet. Det dæmper variationerne i temperaturen året rundt og giver for det meste flere solskinstimer og mindre bygenedbør. Længere inde i kommunen, væk fra kysten, aftager denne påvirkning, og det er bl.a. med til at give større udsving i temperatur, mere bygenedbør og færre solskinstimer. Selvom Øresund modificerer en del, er nærheden til Skåne mærkbar, både når der kommer varme og kulde herfra. 

Det samlede trusselbillede

Gentofte er en af landets tættest befolkede kommuner, og det gør os på mange måder sårbare over for klimaforandringerne. Vi råder ikke over store arealer, som uden videre kan tages ud af drift og afsættes til håndtering af de øgede vandmængder. Derfor kræver det en langsigtet og helhedsorienteret planlægningsindsats at klimasikre kommunen.

Udover de udfordringer som klimaforandringerne skaber for den enkelte, udgør de en risiko for funktionen af essentielle samfundsmæssige værdier – fx infrastrukturen i form af vejnettet og den kollektive trafik; forsyning af el, vand og varme, it-tjenester og telefonnettet mv. Hertil kommer en række menneskelige omkostninger i tilfælde af, at offentlige bygninger såsom skoler, daginstitutioner, ældrecentre, Gentofte Hospital mv. påvirkes. Tilsvarende kan klimaforandringerne få store konsekvenser for vores naturværdier og miljøet, hvis ikke der handles rettidigt. Det kan i sidste ende få alvorlige følger for borgernes sundhed og mentale trivsel. 

Der er med andre ord mange parametre at tage højde for i forbindelse med kortlægning, vurdering og prioritering af klimatilpasningsindsatsen.

Konsekvenser for forskellige sektorer

Forskellige sektorer påvirkes forskelligt alt efter risikotypen. Højtstående grundvand kan fx give store udfordringer i det bebyggede miljø med bl.a. vandindtrængning i bygninger og udvikling af skimmelsvamp, mens naturområder kun påvirkes i mindre grad. Grundvandet vil her måske kunne føre til øgede driftsomkostninger, men artsrigdommen i vores grønne områder vil i mange tilfælde ligefrem kunne profitere af at vådere miljø. 

Højtstående grundvand kan skabe store gener for bl.a. boligejerne.

Der er lavet en generel analyse af forskellige sektorers sårbarhed overfor klimarisici. Sårbarheden udtrykker den potentielle påvirkning, en given hændelse kan have, og er med til at vurdere, hvor robust kommunen er over for fx ekstremregn, stormflod, tørke eller forhøjet grundvand.

Omfanget af de reelle konsekvenser afhænger af den enkelte sektors modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig klimarisikoen. 

Vurdering af sektorers generelle sårbarhed over for klimaforandringerne (• = lav sårbarhed, ••• = høj sårbarhed). Kilde: Rambøll, 2021

Kortlægningen i denne plan viser, hvor i kommunen der er risiko for oversvømmelse ved en skybruds- eller stormflodshændelse, hvor grundvandsstanden ventes at blive kritisk høj, og hvor der er risiko for erosion og temperaturudfordringer. Når data fra de enkelte kort kombineres og præsenteres samlet, får vi – på screeningsniveau – et værdifuldt overblik over områder, som frem mod år 2100 vil være påvirket af en eller flere klimarisici. Områder, hvor vi risikerer øgede klimarelaterede udfordringer og skader, såfremt vi ikke har fokus på at håndtere og forebygge risikoen i den fysiske planlægning.  

Effektiv klimatilpasning handler nemlig ikke kun om at undgå skader, men i lige så høj grad om at forebygge gennem en helhedsorienteret planlægning, der tager højde for både risici og potentialer. Det kræver, at vi også har fokus på, hvordan forskellige klimaforhold kan påvirke hinanden – og hvordan de evt. kan håndteres i sammenhæng. Eksempelvis kan tiltag som øget begrønning og lokal afledning af regnvand ikke blot afhjælpe oversvømmelser, men også bidrage til at dæmpe varme-ø-effekten.

Forebyggelse sker derfor ikke i ét spor, men gennem en strategisk og integreret tilgang, hvor kommuneplanens retningslinjer og lokalplanlægningen understøtter indsatser for klimatilpasning i samspil med bæredygtig byudvikling, naturbeskyttelse og grøn omstilling. 

Kortet viser områder i risiko for oversvømmelse ved en 100-års regn- eller stormflodshændelse om 100 år, områder med kritisk høj grundvandsstand om 100 år, områder med risiko for varme-øer, samt områder påvirket af erosion. 

De markerede områder på kortet viser, hvor i kommunen der er behov for opmærksomhed på en eller flere klimarisici i forbindelse med fysisk planlægning og byudvikling. Disse områder kan defineres som fokusområder i den kommunale planlægning. Her gælder følgende retningslinjer: 

Generelle retningslinjer for klimatilpasning:

• Lokalplaner skal udformes, så hverken planområdet eller nærområder såvel i som uden for kommunen påvirkes negativt.
• Nye bygninger og anlæg samt større ændringer i eksisterende byggeri og arealanvendelse skal udføres, så risikoen for klimarelaterede skader minimeres.
• Ved fortætning i byområder skal der etableres foranstaltninger, der sikrer, at den nuværende og fremtidige risiko for klimarelaterede skader ikke forværres.
• Klimatilpasningsprojekter skal æstetisk og visuelt tilpasses områdets arkitektoniske, kulturarvsmæssige og landskabelige kvaliteter.
• Klimatilpasningsprojekter skal så vidt muligt understøtte andre formål, fx trafiksikkerhed, rekreative interesser, natur, landskab, sundhed og trivsel.

Supplerende retningslinjer for områder, hvor der er risiko for:

Oversvømmelse med regnvand:

• Der skal i den fysiske planlægning være fokus på eventuelle behov for at reservere arealer til fx bassiner, rensning af regnvand eller – hvor der er risiko for oversvømmelser – eventuel friholdelse af områder for bebyggelse.

Oversvømmelse med grundvand:

• I områder, hvor der kan forventes højtstående grundvand mindre end 2 meter under terræn, skal planlægningen tage højde herfor, så lokalområdet og afløbssystemet ikke påvirkes negativt af grundvand i de terrænnære lag.
• Ved nye bygninger og anlæg, ved større ændringer af eksisterende byggeri samt i nye lokalplaner for områder med risiko for højtstående grundvand skal der, i det omfang det er muligt, stilles krav om konkrete afværgetiltag.
• Der kan i lokalplanlægningen være bestemmelser om friholdelse af områder for bebyggelse, vandtætte kældre eller ingen kældre. Som udgangspunkt skal der planlægges, så grundvandssænkning og omfangsdræn er unødvendige.

Oversvømmelse med havvand:

• I områder, hvor der er risiko for oversvømmelse med havvand, skal planlægningen tage højde herfor.
• Nye bygninger og anlæg samt større ændringer af byggeri skal udformes, så de ikke påvirkes negativt ved fremtidige oversvømmelser.
• Der skal løbende sikres afværgeforanstaltninger på de mest udsatte strækninger.
• Konkrete afværgeforanstaltninger mod oversvømmelser fra stigende havvandstand og stormflod skal tage hensyn til den visuelle påvirkning af kysten.

Erosion:

• Ved nye bygninger og anlæg samt ved større ændringer af eksisterende byggeri og arealanvendelse langs Øresundskysten skal der tages hensyn til eventuel risiko for erosion.

Temperatur og tørke:

• Grønne og blå strukturer skal indtænkes i planlægningen for at forebygge varme-ø-effekt.
• Ved nyanlæg og renovering skal varieret beplantning og skyggegivende træer prioriteres for at skabe kølige og rekreative byrum.
• Andelen af befæstede overflader (fliser, asfalt mv.) skal så vidt muligt reduceres.
• Ved nybyggeri og renovering skal materialevalg som udgangspunkt medvirke til reduktion af opvarmning af området.

Begrønning – og særligt træerne som her på Jægersborg Allé – har stor effekt, når man fx skal sænke temperaturen i tætbebygget miljø. 

Forventet udvikling

Klimaforandringerne byder på mere vand fra oven og et ændret nedbørsmønster. Den gennemsnitlige nedbørsmængde vil stige i perioden frem mod 2100 – uanset udledningsscenariet. Samtidig forventes der større variationer i nedbørsmønstret med flere og kraftigere regnhændelser og flere længerevarende perioder med tørke. De større regnhændelser vil blive hyppigere, og sandsynligheden for ødelæggelser forårsaget af kraftig regn eller skybrud vil dermed stige. Skybrud defineres som mere end 15 mm nedbør på 30 minutter, mens der er tale om kraftig regn, når der falder over 24 mm regn på 6 timer eller mindre. 
 
På landsplan er den årlige nedbør steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år, og udviklingen fortsætter. I Gentofte forventes det, at den gennemsnitlige nedbørsmængde på årsbasis vil være steget med op til 15 % i 2100, sammenlignet med i dag, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet. Hyppigheden af skybrud forventes at stige med helt op mod 71 % i 2100, hvilket tilsvarende ligger over landsgennemsnittet.

Det ændrede nedbørsmønster som følge af klimaforandringerne mærker vi allerede i dag, og det udgør den mest akutte klimarisiko i Gentofte frem mod midten af århundredet.

Ved skybruddet i august 2024 kæmpede flere borgere i kommunen med oversvømmelse. Her ses foto fra en villahave i Hellerup.

Stor forskel mellem sommer og vinter

Det er særligt i vinterhalvåret, vi kommer til at mærke de øgede nedbørsmængder, men også forår og efterår vil blive vådere. Den samlede mængde sommernedbør forventes at ligge på nogenlunde samme niveau som i dag, men til gengæld vil regnen her have en tendens til at klumpe sig sammen og falde i form af voldsomme nedbørshændelser og skybrud. 

Hvor er Gentofte mest udfordret af oversvømmelse med regnvand? 

Risikoen for oversvømmelse i forbindelse med skybrud er ikke koncentreret i få, afgrænsede områder, men generelt spredt ud over hele kommunen med større eller mindre ’hotspots’. Risikoen for oversvømmelser afhænger af, hvor i kommunen regnen falder, dog er der områder, som er særligt udsatte og som tidligere har oplevet oversvømmelser som følge af kraftige regnhændelser, fx viadukter og områder i nærheden af vådområder og vandløb – også dem, der er rørlagt. Således har vi bl.a. oplevet oversvømmelser ved Gentofterenden, i Studiebyen ved Rygårdstunnelen og området omkring Evanstonevej og Ved Eltham i Tuborg, hvor Wilhelmdalsløbet leder vandet til Øresund. 

Kortlægningen herunder viser, hvordan vandet forventes at strømme og samle sig på terræn, når kloaksystemets kapacitet overskrides i forbindelse med et skybrud svarende til en såkaldt 100-årshændelse – i dag og om 100 år. Begge kort tager udgangspunkt i det nuværende kloaksystem for at vise, hvor stor indvirkning klimaforandringerne kan få for omfanget af fremtidens nedbørshændelser. Det, som i dag svarer til en 100-årshændelse, dvs. en hændelse som forventes at ske én gang hvert 100. år, vil i fremtiden blive langt voldsommere og skabe markant større oversvømmelser. 

Foruden afløbssystemets udformning og dimensionering afhænger risikoen for oversvømmelser af bl.a.  oplandenes størrelse og typologi, herunder befæstelsesgraden, undergrundens geologi, terrænets udformning og mængden af vegetation.

I takt med udrulningen af det nye separate afløbssystem, hvor man adskiller regn- og spildevand, udbygges og øges kapaciteten i det samlede ledningsnet. Det betyder, at risikoen for overløb med spildevandsopblandet regnvand på sigt helt elimineres, mens oversvømmelse af kældre, haver, veje m.m. reduceres betragteligt. Oversvømmelseskortet for 2120 vil med andre ord gradvist forandre sig i takt med afløbssepareringen. Dog skal man forvente, at de områder, der på kortet viser tendens til oversvømmelse, også kan opleve udfordringer i fremtiden.

I indsatsbeskrivelsen kan du se, hvordan vi i Gentofte Kommune arbejder med at beskytte kommunen mod de øgede nedbørsmængder   

Forventet udvikling

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget cirka en meter på nationalt plan, og det forventes at stige yderligere i takt med klimaforandringerne. I dag har cirka 450.000 boliger i Danmark under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året (kilde: Klimatilpasningsplan 1, 2023).

Det er primært den øgede nedbørsmængde, der skaber ændringer i grundvandsstanden. Det har betydning for det terrænnære grundvand, som i Gentofte Kommune er stigende  frem mod 2100, og som især vil variere mellem sommer og vinter. Allerede i dag står grundvandet højt i store dele af kommunen, og særlig udtalt langs kysten. I fremtiden vil langt flere matrikler i kommunen blive berørt. Der forventes en stigning på omkring 10 cm frem mod 2050 og yderligere stigninger frem mod 2100, i enkelte områder med helt op til 50 cm.

Der vurderes, at være små til mellemstore risici forbundet med oversvømmelse fra grundvand. 

Det stigende grundvand skaber en lang række udfordringer, bl.a. med indsivning af vand i kældre, vand på terræn og vandmættet jord. Den højeste grundvandsstand vil ligge i månederne december til marts, inden vækstsæsonen sætter ind. De varmere temperaturer og en længere vækstsæson vil øge fordampningen, men ikke i en grad, som kan kompensere for stigningen i nedbør.

Geologi og arealanvendelse har betydning

Grundvandsstanden kan variere meget inden for et lille område – især i byområder, fordi bygninger og infrastruktur begrænser den plads, der er til grundvandet. Hertil kommer lokale forskelle i undergrunden og jordbundsforholdene, ligesom nærheden til havet har betydning for, hvor højt grundvandet står. Havvandet presser så at sige grundvandet op. Når havvandsniveauet derfor i fremtiden forventes at stige, vil det samtidig betyde en stigning i det kystnære grundvandsspejl. 

Øvrige påvirkninger og udfordringer med håndtering

Grundvandsniveauet påvirkes ikke kun af eksterne, klimatiske forandringer. Fremtidige ændringer i den interne forsyningsstruktur i kommunen kan også give udfordringer lokalt. Fx kan neddrosling af vandindvindingen til drikkevand resultere i stigende grundvandsstand. Det betyder, at områder, hvor grundvandsstanden tidligere har været holdt kunstigt nede på grund af oppumpning, fremover kan opleve problemer, hvis vandindvindingen neddrosles. Gentofte Kommune har stort fokus på denne problemstilling ved specielt Kildeskoven og Bregnegården Kildepladser. 

Tilsvarende kan der forventes at ske lokale stigninger i grundvandsstanden, når afløbssystemet renoveres og tætnes i forbindelse med separatkloakeringen. Årsagen er, at de gamle, utætte rør har fungeret som dræn for indsivende grundvand. Områder med renoverede afløbssystemer kan derfor i nogle tilfælde opleve at få problemer med højtstående grundvand.

Hvor er Gentofte mest udfordret af terrænnært grundvand? 

Flere steder i kommunen står det terrænnære grundvand allerede i dag højt – særligt langs kysten, hvor den stigende havvandstand forstærker udfordringerne . Også længere inde i kommunen opleves der problemer med vand i kældre og rør, behov for dræning og besvær ved byggeprojekter. I flere områder står grundvandet blot 0–2 meter under terræn, og niveauerne ventes at stige yderligere i takt med øget vinternedbør.

Kortene for højtstående grundvand viser arealer, hvor grundvandet i dag og i fremtiden forventes at stå mindre end 2 meter fra terræn. Udover de kystnære områder ses der særligt udfordringer i nærheden af kommunens vådområder – søer, moser, vandløb og engarealer.

I indsatsbeskrivelserne kan du se, hvordan vi i Gentofte Kommune arbejder med stigende grundvandsstand

Forventet udvikling

Med klimaforandringerne følger stigende havvandsstand og dermed øget risiko for stormflod. Alle prognoser peger på, at netop hyppigere og voldsommere stormfloder bliver fremtidens helt store klimaudfordring i Danmark. 

Havvandsstigningen sker ikke lineært over tid, men følger en eksponentiel udvikling. Det betyder, at hastigheden hvormed havvandet stiger, vil accelerere. Inden for de sidste 10 år er vandstanden steget med ca. 4 cm i Øresund. I 2050 kan vandstanden være steget med 27 cm i forhold til referenceperioden (1981-2010), og i slutningen af århundredet med helt op til 59 cm. 

Den stigende havvandsstand betyder, at effekten af en stormflod vil blive tilsvarende større. Selv mindre stormfloder kan i den forbindelse få voldsom udbredelse, i og med at de starter fra et højere udgangspunkt og dermed kan nå længere ind i terrænet. 

Sådan så det ud, da Stormen Bodil i 2013 skabte store oversvømmelser langs Gentoftes kyst. I 2080 kan vi forvente at se vandstande som ved Bodil-stormen hvert år pga. havvandsstigningerne.

Gentofte Kommune er særligt udsat for oversvømmelse, når kraftig vind fra nord presser vandmasserne ind i Øresund. Der forventes ikke at ske de store ændringer i det samlede antal storme og deres styrke på nationalt plan, men det vurderes, at storme fra nord vil optræde hyppigere. På grund af havvandsstigningerne kan disse, nordlige storme få langt større effekt på udbredelsen af en evt. stormflod langs kommunens kyst. 

Der vurderes, at risikoen for oversvømmelse med havvand i Gentofte Kommune er støt stigende og særligt vil udgøre en betydelig risiko fra omkring 2050 og frem mod slutningen af århundredet.

Hvor er Gentofte mest udfordret af oversvømmelse med havvand?

Det er særligt området øst for Strandvejen, mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort, der er i risiko for oversvømmelse i tilfælde af en kraftig stormflodshændelse i fremtiden. Udbredelsen her skyldes, at baglandet ligger lavt og dermed er i risiko for at blive fyldt op, hvis vandstand og bølger overstiger den eksisterende kystbeskyttelse. Det var også i dette område, der var oversvømmelse i forbindelse med Bodilstormen i 2013, hvor de samlede skader blev opgjort af Stormrådet (nuv. Naturskaderådet) til 26 mio. kr. fordelt på 68 sager. Det er primært veje og private boliger, der er i risikozonen.

Mod nord er det særligt Bellevue Strand og de yderste havnearealer i Skovshoved, der er truet. Først ved højere vandstande oversvømmes arealer vest for kystvejen.

Kortlægningen for oversvømmelse med havvand tager udgangspunkt i, hvordan udbredelsen af en oversvømmelse kan forventes at se ud i fremtiden i hhv. 2075 og 2125 ved stormflodsscenarier med forskellig gentagelsesperiode – 100, 200, 500 og 1000 år.

Antallet af potentielt påvirkede bygninger i kommunen stiger både med stormflodsvandstanden og som følge af den globale havvandsstigning. Omfanget af den potentielle oversvømmelse afhænger primært af stormflodens maksimale højde, dvs. hvilken gentagelsesperiode, der er tale om. Men også bølgepåvirkningen er væsentlig at tage med i risikovurderingen, da det ikke er givet, at den værste oversvømmelse sker ved højeste vandstand. I 2075 og specielt i 2125 vil selv mindre stormfloder resultere i betydelige oversvømmelser, da det generelle vandspejl stiger.

Oversvømmelsen markeret med gult angiver den maksimale designvandstand (3,4 m), som Kystdirektoratet og DMI har anbefalet at planlægge efter i stormflodssikringen af hovedstadsområdet i den nordlige del af København. Begrundet i behovet for beskyttelse af særlig kritisk infrastruktur, fx metro og lufthavn, har man for hele hovedstaden valgt at tage udgangspunkt i værst tænkelige scenarie i 2075 både i forhold til stormflod og havspejlsstigninger. Tilsvarende oversvømmelsesdata findes ikke for 2125.

I indsatsbeskrivelserne kan du se, hvordan vi i Gentofte Kommune arbejder med at beskytte kyststrækningen mod stigende havvandsstand og stormflod

Vandstandsstigningen medfører en dramatisk udvikling i den årlige skadesrisiko, fra nuværende 5 mio. kr. til knap 800 mio. kr. om knap 100 år (svarende til 1,7 mia. i nutidskroner). Kilde: COWI, 2017

Forventet udvikling

Erosion er en naturlig proces, hvor vind, vand, bølger og strømningsforhold slider på kystlinjen og transporterer materiale som sand og sten fra et sted på kysten og aflejrer det et andet sted. Over tid kan erosion ændre landskabet markant, hvilket kan påvirke både natur og menneskeskabte strukturer. Med klimaforandringerne forstærkes processen betydeligt. Det skyldes særligt fremtidens hyppigere og voldsommere stormfloder, der vil give bølgerne adgang til højere beliggende dele af kysten, der normalt er beskyttet mod erosion.

På størstedelen af Gentofte Kommunes kyststrækning er der i dag etableret kystmure og stenkastninger, som udgør en såkaldt hård beskyttelse mod havvandsstigning og erosion. Konstruktionerne betyder, at der er lav risiko for erosion langs kommunens kyst – både hvad angår den akutte og den kroniske erosion.

Selvom den hårde beskyttelse generelt sikrer godt mod erosion, kan fremtidens voldsommere og hyppigere stormfloder stadig udgøre en væsentlig risiko. Under en stormflod presses vandet ind mod kysten med stor kraft, og hvis beskyttelsesanlæggene ikke er dimensioneret eller konstrueret korrekt, kan det resultere i både akut erosion og skader på de eksisterende anlægsstrukturer, bl.a. som følge af underminering. I værste fald kan det føre til sammenbrud under en stormflod.

Hvor er Gentofte mest udfordret af erosion?

Kystens beliggenhed i et indre farvand betyder, at der som udgangspunkt er en begrænset erosionspåvirkning, og da kysten i dag er beskyttet med kystmure, eroderer kystlinjen som udgangspunkt ikke. Der forekommer dog sedimenttransport, og ved de bløde kyststrækninger ved Bellevue Strand og Charlottenlund Strandpark sandfordres derfor årligt for at bibeholde strandstykkerne. 

Generelt ses der en nordgående sedimenttransport ved Charlottenlund Strandpark og sydgående ved områderne ud for bl.a. Richelieus Allé og Onsgårdsvej. Forskellen skyldes Nordhavnens påvirkning af bølgeforholdene, hvor bølgerne fra sydøstlige retninger reduceres langs kysten mod syd ned mod Tuborg Havn. Ved Hellerup Strand er sandfordring derfor ikke nødvendig, da der her sker naturlig tilsanding pga. strømningsforholdene. En del af sandet ender her i sejlrenden ved Hellerup Havn, hvorfor der er behov for jævnlig oprensning. 

Ved Bellevue Strandpark er det nødvendigt med årlig sandfordring for at bibeholde strandstykket.  

I indsatsbeskrivelserne kan du se, hvordan vi arbejder med erosionsudfordringerne i Gentofte Kommune

Forventet udvikling

Temperaturen stiger op gennem århundredet, og det vil kunne mærkes på alle tider af året. Vintrene bliver generelt mildere, vådere og med færre frostdøgn, og antallet af varme dage stiger, ikke kun i hyppighed, men også i intensitet. 

Ændringerne sker både, fordi den generelle temperatur stiger, og fordi de atmosfæriske strømninger forandres, så vi vil opleve flere perioder, hvor vejret forbliver det samme gennem længere tid. I sommerhalvåret vil længere perioder med varmt vejr samtidig give udslag i udfordringer med tørke.  

Prognoserne peger på, at forandringerne særligt tager fart fra 2050 og frem mod 2100. Således er de stigende temperaturer en klimarisiko, der skal arbejdes med på den mellemlange og lange bane. 

Samlet set vurderes det, at der er mellemstore risici forbundet med stigende temperaturer. Klimarisici rammer hele kommunen på tværs af sektorer, men særligt det bebyggende miljø og mennesker vil mærke de største forandringer.

Den nordlige ende af Gentofte Sø i september 2018. Sommerhalvåret havde i 2018 budt på massiv tørke i hele landet og bl.a. som her ført til voldsom udtørring af søer og vådområder.

Varmere end landsgennemsnittet

Siden 1870'erne er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med ca. 1,5°C, og den kraftigste stigning er sket indenfor de sidste 30 år. I slutningen af århundredet skal vi forberede os på en gennemsnitlig temperaturstigning i Gentofte Kommune på 3,5°C, hvilket ligger over det forventede landsgennemsnit på 3,4°C. Forskellen skyldes, at det generelt er varmest ved kysterne, mens man finder de koldeste temperaturer centralt i Jylland. 

Også i antallet af hede- og varmebølgedage forventes der en større stigning i Gentofte end på nationalt plan. Hede- og varmebølger defineres i Danmark som en tredages-periode med en middeltemperatur af de højeste registrerede temperaturer på over henholdsvis 28°C og 25°C. Tørke og varme-/hedebølger kan forekomme både enkeltvis og sammen, hvormed de forstærker hinanden. I slutningen af århundredet kan antallet af hedebølgedage i kommunen være steget fra knap 3 til 14 dage. Det samme gælder for varmebølgedage, der står til mere end en fordobling i antal – fra de hidtidige 13 til 43 dage. Stigningen lægger sig i begge tilfælde et pænt stykke over de tilsvarende nationale gennemsnitsværdier. 

Med det varmere vejr følger også en længere vækstsæson. I slutningen af århundredet kan der være sket en stigning på hele 87 dage – fra de tidligere 244 til 331 dage. I den modsatte ende af spektret forventes et fald i antallet af frostdøgn på hele 54 dage – fra 78 og helt ned til 24 dage. Tallene afviger her kun ganske let fra landsplansværdierne. 

Hvor er Gentofte mest udfordret af varme (varme-ø-effekt)

Tørke og hedebølge vil opleves særlig voldsomt i tætbebygget miljø, hvor der kan opstå såkaldt ’varme-ø-effekt’. Derfor er det særligt kommunens bydelscentre og områderne langs de større veje, der vil opleve varme-udfordringerne stærkest. Udfordringerne vil særligt kunne mærkes fra sidste halvdel af århundredet og frem. 

Varme-ø-effekten (urban heat island effect) er et fænomen, hvor de bebyggede arealer oplever højere temperaturer end de omkringliggende, grønne arealer. Effekten opstår fordi bygninger og faste belægninger har en høj varmelagringsevne sammenlignet med overflader dækket af jord eller vegetation. Solens indstrålingsenergi omdannes til varmestråling, der oplagres i byens materialer. Om natten frigives den lagrede varme, hvilket forhindrer det bebyggede område i at køle ned lige så hurtigt som de omkringliggende områder. Resultatet er en ’ø’ af varme midt i et køligere landskab.

Mængden af grønne områder i et bymiljø har stor betydning for varme-ø-effekten, fordi vegetation bidrager til afkøling gennem skygge og fordampning. Et centralt element i håndtering af de fremtidige udfordringer med hedebølge og tørke er derfor begrønning og en understøttelse af det lokale vandkredsløb.

En kortlægning af varme-ø-effekten i kommunen er baseret på en udregning af befæstelsesgraden, dvs. af arealer med vejanlæg, bygninger og øvrige hårde overflader. Jo højere befæstelsesgrad, jo højere vil temperaturen være. Som det fremgår af kortet, er det især bydelscentrene og områderne langs de større veje, der vil opleve udfordringerne med varme-ø-effekten stærkest.

I indsatsbeskrivelserne kan du se, hvordan vi arbejder med temperaturudfordringerne i Gentofte Kommune

Et varmt, vådt og vildt Danmark

Den globale opvarmning er i gang. I Danmark følger stigningen i temperaturen stort set udviklingen af den globale gennemsnitstemperatur. Siden 1870'erne er temperaturen steget med ca. 1,5 ˚C, og den kraftigste stigning er sket inden for de sidste 30 år.

Der er flere forklaringer på den hastige opvarmning, men den altoverskyggende årsag er det øgede indhold af menneskeskabte drivhusgasser i atmosfæren og den opvarmende effekt, som disse har. Allerede i dag mærker vi konsekvenserne af den forandrede temperatur, men hvordan klimaet på længere sigt kommer til at se ud, afhænger af, hvor godt vi lykkes med at skrue ned for udledningen af drivhusgasser. 

Temperaturen følger udledningen 

FN’s Klimapanel (IPCC) har beskrevet en række klimascenarier, der viser, hvor meget fremtidens klima forandres ved forskellige koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren. I DMI’s Klimaatlas, der ligger til grund for de beregninger, vi i Danmark tager udgangspunkt i, er tre scenarier medtaget for de atmosfæriske forhold og fem scenarier for havvandsstande. 

Klimascenarierne udgør kvalificerede bud på effekterne af klimaforandringerne på lang sigt. Men jo længere ind i fremtiden vi forsøger at se, desto større er usikkerhederne. Usikkerhederne udgør dermed en grundlæggende forudsætning, som vi skal forholde os til, når vi arbejder med klimatilpasning.

Nationale klimaforandringer

Fremtiden byder på markante ændringer i Danmarks klima i takt med den globale opvarmning. Den årlige nedbør er allerede steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år, og udviklingen fortsætter. Om foråret, efteråret og særligt om vinteren kommer der til at falde mere nedbør på tværs af landet. Og samtidig kommer hyppigheden af skybrud og kraftige regnhændelser til at fylde markant mere i nedbørsbilledet.

Grundvandet og havvandet stiger jo mere vi nærmer os slutningen af århundredet, og risikoen for stormflod øges voldsomt. Med de højere temperaturer følger også flere og længere hedebølger, tørkeperioder og færre frostdøgn med temperaturer under frysepunktet. 

Der forventes ikke at ske de store ændringer i antallet af storme og deres styrke. Men stormene kan til gengæld få langt større effekt på stormfloderne pga. det stigende havvandsniveau. Meget tyder på, at netop hyppigere stormfloder bliver den helt store klimaudfordring for Danmark i fremtiden. 

Alene stormfloder og skybrud kan give skader for over 400 milliarder kr. – konservativt og forsigtigt vurderet. Det viser analyser fra DTU.

I december 2024 præsenterede Kystdirektoratet en opdateret risikokortlægning som led i EU’s Oversvømmelsesdirektiv. Kortlægningen viste en stigning i antallet af udpegede kommuner fra 27 til 51, hvor der blev vurderet at være områder i særlig risiko for oversvømmelser fra hav og vandløb. Gentofte Kommune blev ikke udpeget, men det betyder desværre ikke, at vi kan se os fri for udfordringer med oversvømmelse.

Hvad koster klimaforandringerne?

I en rapport udarbejdet af DTU i november 2024 har man vurderet de økonomiske konsekvenser af fremtidens klimaforandringer i Danmark. Man har beregnet de samlede skadesomkostninger på landsplan for hhv. skybrud og stormflod og har i tilknytning hertil samtidig lavet et overordnet skøn over omkostningerne til at reducere skaderne gennem klimasikring. 

Rapportens hovedpointer er:

• Skadesomkostninger ved oversvømmelser fra skybrud og stormflod kan løbe op i 406 mia. kr. i løbet af de næste 100 år
• De forventede skadesomkostninger ved skybrud kan blive fordoblet, men for stormfloder kan fremtidige skadesomkostninger blive 6 gange højere 
• Trods store investeringsomkostninger kan klimasikring betale sig

Konklusionen i rapporten er, at det vil koste milliarder at klimasikre på landsplan, men at det kan betale sig. Faktisk kan investeringerne betale sig allerede nu, fordi vi i den nærmeste fremtid kan opnå betydelige besparelser i skadesomkostninger.

Se rapporten udarbejdet af DTU og finansieret af CIP Fonden og Forsikring & Pension