Klimatilpasning i hverdagen
Sammen om klimatilpasning
Klimatilpasning er en fælles samfundsmæssig opgave, som vi kun lykkes med, hvis alle tager ansvar og gør en indsats. Derfor løfter vi i Gentofte Kommune opgaven i samarbejde med andre aktører – private borgere og grundejere, erhvervslivet, forskellige styrelser, foreninger og interesseorganisationer, vores nabokommuner, beredskabet og sidst men ikke mindst vores forsyningsselskab Novafos.
Vi tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab, og derfor indgår den åbne dialog og idéudveksling som væsentlige parametre i vores arbejde.
Hvem har ansvaret?
Ansvaret for klimatilpasning er fordelt mellem flere aktører og med ophæng i mange forskellige love. I Danmark er der ikke én samlet lov for klimatilpasning, og således er det langt hen ad vejen kommunens såvel som borgernes eget ansvar at sikre gennemførelse af tilstrækkelig klimatilpasning.
Klimatilpasningsprojekter er ofte komplekse og omkostningstunge i etableringsfasen. Men investeringerne kan hurtigt være tjent ind, hvis først ulykken rammer. Nogle indsatser forudsætter, at der findes kommunale, statslige eller andre finansieringsløsninger, hvorimod andre indsatser påhviler den enkelte grundejer, der efter gældende lov har ansvar for at beskytte egne værdier og ejendom mod skade.

Statens ansvar
Staten er ansvarlig for den overordnede rammesætning og lovgivning for arbejdet med klimatilpasning, herunder at sikre data og vidensopbygning for gennemførelse af klimatilpasningsindsatsen og for økonomi og støttemuligheder.
Staten skal sikre en samlet strategi, der forbereder Danmark på fremtidens klima, og et samarbejde på tværs af sektorer for at integrere klimatilpasning i den lovgivning, som gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at agere.
Rammesætning og lovgivning
Rammen for klimatilpasningsarbejdet findes inden for bl.a. miljøbeskyttelsesloven og planloven. I den forbindelse er Miljøministeriet, som er den statslige myndighed på området, ansvarlig for koordinering af den nationale klimatilpasning. I efteråret 2023 offentliggjorde ministeriet første del af en national klimatilpasningsplan.
Med planen tog regeringen først og fremmest fat på de strukturelle problemer, som blandt andet kommunerne har efterlyst løsninger på, og satte samtidig tempo på vigtig kystbeskyttelse, særligt ved Vestkysten og ved øvrige udsatte kystområder.
Klimatilpasningsplan I danner ligeledes udgangspunkt for den nye lovgivning om spildevandsselskabernes fremadrettede håndtering af højtstående grundvand, der blev vedtaget i 2025.
I februar 2026 har regeringen præsenteret Klimatilpasningsplan II. Regeringen har her meldt ud, at man ønsker at afsætte 14,9 mia. kroner til en sammenhængende, national investeringsplan for kystbeskyttelse i Danmark frem mod 2040.
Med investeringsplanen foreslår regeringen en ny finansieringsmodel, hvor staten vil påtage sig et større ansvar for finansieringen og dermed understøtte kommunernes prioritering af kystbeskyttelse. Som led i det videre arbejde har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der i løbet af 2026 vil komme med anbefalinger til en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag til anlæg af kystbeskyttelse blandt de lodsejere, herunder borgere, virksomheder og infrastrukturejere, der opnår beskyttelse af projekterne.
Se Klimatilpasningsplan II her
Data og værktøjer til brug for klimatilpasning
I regi af bl.a. DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Kystdirektoratet stiller staten en række data og modelberegninger til rådighed som grundlag for den kommunale planlægning. Fx overvåger DMI den generelle udvikling i klimaet samt udsender varsel om vejrlige hændelser som stormflod eller skybrud.
Et andet centralt værktøj er den fællesoffentlige portal om klimatilpasning, hjemmesiden Klimatilpasning.dk. Her præsenteres viden, vejledning, værktøjer og data om klimatilpasning. Portalen er drevet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en række ministerier, styrelser og organisationer. Den retter sig mod såvel kommuner og forsyninger, som til private og erhvervsdrivende.

Kommunens ansvar
Kommunerne har ansvaret for den konkrete forankring og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter i samarbejde med forsyningsselskaberne. Det er således kommunen, der udarbejder kortlægning af de lokale klimarisici, herunder områder i risiko for oversvømmelse og erosion, og omsætter denne viden til strategisk planlægning og prioritering af indsatser samt myndighedsarbejde i forbindelse med konkrete projekter.
Kommunerne fastsætter og udmønter den lokale håndtering af regnvand, havvand og grundvand gennem deres sektorplaner, fx kommunens spildevandsplan, og kan med deres planlægning i kommuneplan og lokalplaner arbejde med at håndtere og forebygge skader forårsaget af ekstreme vejrforhold.
Forsyningsselskabets ansvar
Novafos er Gentofte Kommunes vandforsyningsselskab. De har ansvaret for at udmønte kommunens plan for håndtering af regn- og spildevand og den tekniske implementering af løsninger i samarbejde med kommunen.
Novafos anlægger, drifter og vedligeholder afløbssystemet, som består af brønde, afløbsledninger, bassiner, pumpestationer m.m., og de skal sikre, at det sker på en sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Novafos’ ansvar for afløbssystemet går frem til skel til privat ejendom.
Forsyningsselskabet har ansvaret for at klimatilpasse kloaksystemet, så det kan håndtere de øgede nedbørsmængder og mindske risikoen for oversvømmelser under kraftige nedbørshændelser.
Borgerens ansvar
Som borger og grundejer i Danmark har man et betydeligt ansvar for at klimatilpasse sin ejendom. Det grundlæggende princip er, at mens kommunen og forsyningsselskaberne håndterer det overordnede kloaknet og større fællesløsninger, så har den enkelte grundejer ansvaret for at sikre sin egen bolig mod oversvømmelse.
Det er således grundejerens ansvar at beskytte sin ejendom mod skader ved kraftig regn, herunder at sikre kældre og bygninger samt at vedligeholde den del af afløbssystemet, der er beliggende på egen matrikel. Ligeledes har grundejeren selv ansvaret for at sikre sin bolig mod højtstående grundvand og havvand.

Beredskabets ansvar
Det nationale beredskab udsender varsler for land- og kystområder i forbindelse med udsigt til farlige vejrhændelser, såsom skybrud, tørkeperioder og stormfloder, så borgere og det lokale beredskab kan forberede sig.
Herudover er det lokale beredskab forpligtet til at kunne reagere effektivt ved ulykker og katastrofer for at beskytte mennesker, miljø og samfundsøkonomiske værdier. I forbindelse med kraftige vejrforhold sørger beredskabet for at klargøre til hændelsen, fx ved at udlægge mobil kystbeskyttelse. Under hændelsen yder redningsberedskabet akut hjælp ved at pumpe vand væk, redde mennesker i fare, administrere trafik og opretholde vitale kommunale tjenester. Ved større hændelser opretter kommunen en krisestyringsstab for at sikre fortsat funktion af kommunen.
Gentofte Kommune er en del af Beredskab Øst sammen med fire andre kommuner: Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Herlev. Indsatser for Gentofte Kommunes vejrrelaterede beredskabsindsats er samlet i en Indsatsplan for stormflod, Indsatsplan for ekstremvejr ved skybrud og Sundhedsberedskabsplan 2024-2027.
Hvad kan du selv gøre?
Borgernes engagement og individuelle handlinger har en direkte indflydelse på vores fælles resultater. Som kommune kan vi gøre rigtig meget for at klimatilpasse og klimasikre vores forskellige bydele og infrastruktur, men i fællesskab kan vi gøre endnu mere. Fx kan du som grundejer være med til at forebygge både højtstående grundvand og overophedning i tørre og varme somre ved at bevare store, skyggegivende træer. Du kan også afhjælpe presset på kloakken ved at sørge for forsinkelses- eller nedsivningsmuligheder på egen matrikel i form af vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage, regnvandsbede og lign.
Herunder kan du læse mere om, hvordan du selv kan foretage en række foranstaltninger, som ikke er lovpligtige, men som i væsentlig grad vil medvirke til at afbøde mulige skader – på dine egne og vores fælles værdier.
Ved at tilpasse os til det ændrede klima med mere regn, grundvands- og havvandsstigning samt tørre og varme somre skaber vi i fællesskab en klimarobust kommune.
Se Klimatilpasning.dk for at få flere gode råd og vejledninger til, hvordan du sikrer egne værdier
Oversvømmelse
Vand kender ingen grænser
Som borger og virksomhedsejer har du selv et ansvar for at beskytte din grund, ejendom og værdier mod oversvømmelser, uanset om de stammer fra nedbør, havvand eller grundvand. Risikoen for skader ved oversvømmelser kan minimeres ved at sørge for at skabe plads og tid til vandet.
Som grundejer bestemmer du som udgangspunkt selv, hvad du gør på din grund, men husk, at du ikke må skabe nye strømningsveje for vandet eller ændre i terrænet på måder, der kan have en negativ effekt hos din nabo.
Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge vandskader på din ejendom, såvel inde som ude. Overvej om du måske samtidig kan benytte vandet som et aktiv på din grund til styrkelse af bl.a. naturværdierne og biodiversiteten.
Endelig skal du være opmærksom på, at sikring mod oversvømmelse kan have stor betydning for din ejendomsværdi og dine forsikringsmuligheder. Flere forsikringsselskaber tilbyder i dag rabat på forsikringspræmien til kunder, der klimasikrer deres hjem med forskellige klimasikringstiltag.
Forebyg skader fra nedbør
- Lav fald i jorden væk fra huset. Hvis vandet omkring dit hus ikke kan løbe væk, er der risiko for, at det løber ind gennem revner og utætte samlinger og øger risikoen for skimmelsvamp.
- Forhøj kanter omkring trappenedgange og lyskasser.
- Hold afløbssystemet – tagrender, riste og nedløb – fri for blade og snavs, da vandet ellers vil kunne løbe over i tilfælde af kraftig regn, fx under et skybrud. Det er også vigtigt, at de forskellige afløb har den rigtige størrelse til at lede vandet væk.
- Placer værdigenstande samt ledninger og elektriske apparater højt – især i kælderen.
- Har du tidligere haft problemer med overløb fra afløbene i din bolig, kan du installere et højvandslukke, der forhindrer spildevand i at trænge op af kloakken. Bemærk dog, at dette ikke længere vil være nødvendigt, når separeringen af afløbssystemet er gennemført i dit boligområde.
- Minimer arealer med hårde belægninger som fx fliser og asfalt. Tætte flader forhindrer vandet i at sive ned i jorden og forøger vandets strømningshastighed på terræn. Det skaber pres på kloaknettet, når det regner meget.
- Indret din have, så regnvandet kan sive ned i jorden eller forsinkes i fordybninger, fx i et regnvandsbed. Det vil samtidig være med til at skabe små mikroklimaer i haven til glæde for en større variation af dyr og planter.
- Anlæg en faskine i haven, der kan opsamle og nedsive større nedbørsmængder. Husk at indhente tilladelse hos kommunen, inden du anlægger en faskine. Bemærk, at en faskine kun vil have begrænset effekt, hvis du samtidig har problemer med højtstående grundvand.
- Anlæg grønt tag med planter på udhuse, carporte mv. Det vil forsinke vandets vej til kloakken samt bidrage til en større fordampning af regnvandet. Som sidegevinst vil de grønne tage kunne fremme levevilkårene for smådyr som insekter og fugle samt have en kølende effekt på varme dage. Grønne tage har også den virkning, at de beskytter det underliggende tagpap mod solens stråler, hvorved holdbarheden forlænges.

Forebyg skader fra grundvand
- Højtstående grundvand kan give problemer med fugt i fundamentet og soklen, hvilket kan føre til skader med råd og svamp. Du kan holde vandet væk ved at sikre din ejendom med et omfangsdræn, der kobles til kloakken. Drænet vil samtidig have effekt på nedsivende regnvand.
- Bevar eller plant træer i haven. Oversvømmede græsplæner og haver, der periodevis står under vand, kan ofte skyldes højtstående grundvand. Når det regner, samles vandet på overfladen pga. manglende nedsivningsmuligheder, idet jorden allerede er mættet med vand nedefra. Træer kan medvirke til at afhjælpe problemet, da de i vækstperioden kan opsuge og fordampe store mængder vand. Effekten afhænger dog i høj grad af træernes størrelse og deres løvmasse. Særligt birk og pil er velegnede til formålet og kan – i velvoksne udgaver – optage flere hundrede liter vand i døgnet. Hvis opstuvningen af vand har mere permanent karakter, anbefales elletræer, da denne trætype bedre kan gro under permanent våde forhold. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at dræne haven og lede vandet i kloakken på samme måde som ved omfangsdræn omkring boligen.
- Skal du bygge nyt, så overvej at gøre det uden kælder.
Forebyg skader fra stormflod
- Sørg for, at din kystsikring til enhver tid er intakt og lever op til den anbefalede højde. Det vil kunne afbøde den værste skade – både på din og naboernes matrikler. Se kommunens vejledning om forhøjelse af kystsikring her: Kystbeskyttelse i Gentofte Kommune - Gentofte Kommune.
- Sørg for at placere særlige værdier og elinstallationer højt, så de ikke oversvømmes.
- Er din ejendom særlig udsat ved stormflod, kan du med fordel have sandsække klar ved varsling om højvande.
- Hold dig løbende orienteret og følg varslinger og anvisninger fra beredskabet.
- Vær opmærksom på, at du kun kan få dækket skader efter stormflod, hvis du har en brandforsikring.
Hvis uheldet er ude
Hvis du på trods af forebyggende tiltag oplever oversvømmelse af din bolig, bør du gøre følgende:
- Har du en pumpe, så slut den til med det samme.
- Er vandet i din bolig opblandet med kloakvand, så undgå så vidt muligt at have kontakt med det, da det kan indeholde sundhedsskadelige bakterier.
- Meld skaden til dit forsikringsselskab og få råd og vejledning til, hvordan du bedst dokumenterer dine skader samt, hvordan du sikrer en korrekt udbedring, som forsikringen dækker.
- Når vandet er væk, skal rummene udluftes og udtørres, eventuelt med en affugter. Skru ikke op for varmen, da det fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.
- Indberet oversvømmelsen til kommunens forsyningsselskab, Novafos. Informationer om vand i kælderen eller på terræn efter et kraftigt regnvejr er afgørende for Novafos, da de giver vigtig viden om afløbssystemets kapacitet til brug for fremtidig planlægning.
- Har du oplevet oversvømmelse som følge af stormflod, kan du få erstatning via Naturskaderådet. Erstatningen forudsætter, at skaderne ikke er omfattet af din almindelige forsikring, og at det beskadigede er brandforsikret.
Tryk her for at læse mere om regler og vilkår på Naturskaderådets hjemmeside
Hedebølge og tørke
Klimaforandringerne betyder, at vi fremover vil opleve mere ekstreme og længerevarende hedebølger samt perioder med tørke. Hedebølge er især et problem for børn, ældre og svagelige. For dem kan varmen være livstruende. Men tørke er også hårdt for naturens økosystemer, da tilgængeligheden af vand reduceres for planter og dyr. Det kan resultere i tab af levesteder, faldende biodiversitet samt øge risikoen for naturbrande på grund af tørt, brændbart materiale.

I sommeren 2018 så de fleste villahaver sådan ud. Selvom det kan være fristende at sætte havevanderen til, bør man udgå et højt vandforbrug. Sørg i stedet for at opsamle regnvand til brug for havevanding i særligt tørre perioder.
Du kan forebygge udfordringerne ved hedebølge og tørke med følgende tiltag:
- Beskyt om muligt husets overflader mod solens stråler, og træk gardinerne for, hvis solen skinner direkte ind. Det modvirker overophedning og sikre et køligere indeklima.
- Opsaml regnvand til havevanding. På den måde undgår du at bruge drikkevand, og du mindsker belastningen på det offentlige vandforsyningssystem.
- Brug planter i din have, som har et større og dybere rodnet og dermed er mindre sårbare overfor tørke. Mange af vores hjemmehørende, vilde planter klarer sig fint i tørke og understøtter samtidig biodiversiteten.
- Plant træer i din have og værn særligt om eksisterende, store træer. Træer afkøler luften, dels som følge af fordampning, dels som følge af skygge.
- Bevar de grønne flader og undgå store befæstede arealer på din matrikel.
- Undgå åben ild som bål og grill i tørre perioder.
Erosion
Gentofte Kommunes kyst er kun udsat for en lille erosionspåvirkning. Ikke desto mindre skal du være opmærksom på erosion, hvis du er kystgrundejer, og din grund er beskyttet mod oversvømmelse af en højvandsmur eller anden form for kystbeskyttelsesanlæg. Bølgeslag og bølgeoverskyl, vind og højvande udøver alt sammen slid på anlæggene. Det kan føre til gradvis underminering, give skader på konstruktionen og i værste fald føre til sammenbrud under en stormflod.
- Sørg for løbende at tilse og udbedre eventuelle erosionsrelaterede skader på din kystbeskyttelse. Ejer du en grund ud til kysten, har du nemlig selv ansvaret for at beskytte din ejendom mod havets påvirkninger.