Gå til hoved indhold

Kystteknisk undersøgelse

Stormflodsikon  Erosionsikon

For at styrke kommunens viden om kystens udvikling og risikoen ved stormfloder har kommunen i 2025-26 fået gennemført en omfattende kystteknisk undersøgelse. Undersøgelsen kortlægger blandt andet vind-, bølge- og strømningsforhold samt erosion og materialevandring langs kysten.

Undersøgelsen giver et samlet overblik over kystens naturlige dynamik og danner grundlag for den langsigtede planlægning af fremtidens kystbeskyttelse i kommunen. Samtidig bidrager den til at vurdere, om der er behov for midlertidige indsatser for at stabilisere kysten, for eksempel sandfodring, stenkastning, høfder eller bølgebrydere.

Kort over historisk udvikling af kystlinjen i Gentofte Kommune

Undersøgelsen har bl.a. kortlagt den historisk udvikling af kystlinjen i Gentofte Kommune.

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

Undersøgelsen peger samlet set på, at kommunen i fremtiden vil stå over for betydelige udfordringer med oversvømmelsesrisiko som følge af stormfloder og stigende havvand.

Vurderingen af den eksisterende kystbeskyttelse viser blandt andet, at mange lodrette kystmure kombineret med smalle og lave strande giver øget risiko for oversvømmelse ved bølgeoverskyl. Den nuværende beskyttelse vurderes i flere områder at kunne modstå ekstreme vandstande svarende til en såkaldt 200-års hændelse, men ikke nødvendigvis samtidig påvirkning fra store bølger.

Særligt Hellerup-strækningen vurderes at være sårbar over for bølgeoverskyl. Undersøgelsen peger desuden på, at mobile porte og åbninger i kystmurene udgør særlige risikopunkter under stormfloder.

Stormfloder fra forskellige retninger

Undersøgelsen viser, at stormfloder påvirker kysten forskelligt afhængigt af vindretningen:

  • Stormfloder fra nord giver typisk højere vandstand, men mindre bølger.
  • Stormfloder fra øst giver typisk lavere vandstand, men større bølger og kraftigere bølgepåvirkning.

Stormfloden Bodil i 2013 fremhæves som et vigtigt eksempel. Stormen kom fra nord og medførte den højeste målte vandstand i området på +1,72 meter DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990 – det fælles danske nulniveau for højdemåling), men med relativt begrænset bølgepåvirkning.

Anbefalinger til fremtidigt beskyttelsesniveau – designvandstand 

Udtrykket ‘designvandstand’ dækker over den vandstand, som en kystbeskyttelse planlægges og dimensioneres efter. Det vil sige den højde, som vandet forventes at kunne nå under en kraftig stormflod på et givent tidspunkt i fremtiden, fx om 50 eller 100 år.

Den kysttekniske rådgiver WSP anbefaler i undersøgelsen, at kommunen som minimum planlægger efter en 500-års stormflodshændelse i år 2075. Det svarer til en designvandstand på +2,2 meter DVR90 samt tillæg for bølgepåvirkning. 

Der er ca. 10 % sandsynlighed for, at en 500-års hændelse indtræffer inden for 50 år.

Sikringsniveau

Designvandstanden er den vandstand, der planlægges efter, mens det faktiske sikringsniveau (topkoten) på et givent anlæg afhænger af lokale forhold, særligt graden af bølgepåvirkning og typen af kystbeskyttelse. Topkoten kan derfor først fastlægges i forbindelse med valg af løsninger. 

Figuren viser, hvordan designvandstanden er fast, mens sikringsniveauet er fleksibelt, idet der i højden på et anlæg skal medtænkes et bølgetillæg.

Den kysttekniske undersøgelse viser, at bølger spiller en afgørende rolle ved kommunens kyst. Ved en 500-årshændelse i 2075 kan der forventes bølger på op til omkring 1,7-1,9 m. 

Udformningen af kystbeskyttelsen har stor betydning for, hvor meget ‘kraft’ det er muligt at tage ud af bølgerne og dermed hvilket bølgetillæg, det er nødvendigt at lægge ovenpå designvandstanden. Generelt genererer lodrette konstruktioner et stort bølgeoverskyl, mens strand eller skråningsbeskyttelse med sten kan reducere højden af et givent anlæg.

Stormflodssikring af hovedstaden

Valget af designvandstand er grundlæggende et valg om, hvor stor en risiko man vil acceptere. 

Til sammenligning har man i stormflodssikringen af hovedstadsområdet valgt en meget lille risikoprofil. Valget er begrundet i behovet for beskyttelse af særlig kritisk infrastruktur, fx metro og lufthavn, og man har for hele hovedstaden derfor taget udgangspunkt i ‘værst tænkelige hændelse i 2075’ både i forhold til stormflod og havspejlsstigninger. I den nordlige del af København, på grænsen til Gentofte, arbejder man med en designvandstand på +3,4 meter DVR90 plus et bølgetillæg på mellem 0,8-2,5 meter. 

Et resumé af den kysttekniske undersøgelse kan ses her